 |
Ferieboliger i Italien Italien er et af Europas helt store ferielande, og det er bestemt ikke uden grund. Masser af sol og badestrande, men også kunst, kultur, historie, natur, kulinariske oplevelser og i det hele taget atmosfære. Seværdighederne omfatter verdensberømte byer som Rom, Firenze og Venedig, men også det skæve tårn i Pisa, de romerske ruiner ved Pompei, eller blot de imponerende bjergområder ved Alperne eller Appenninerne, de maleriske landsbyer, de frodige vinmarker eller de velduftende olivenlunde og appelsinplantager i syden. En feriebolig i Italien er det ideelle udgangspunkt for en familieferie, en oplevelsesferie, en kulturferie, en golfferie, en skiferie, en badeferie eller en vandreferie – ja, Italien er for stort og righoldigt til en enkelt ferie og mange vælger da også at komme igen år efter år.
|